Berlingske 23 maj 2000.
Et særpræget malerliv er slut – en opringning fra hans søn om hans pludselige død, kort tid efter mit sidste besøg – og stikket til bevidstheden om hans eksistens er trukket ud. For det var mest der, han levede, for de meget få, han kunne påregne som venner: i vores bevidsthed om hans enegang her på jorden.
‘At rejse er at leve’ var ikke blot for ham et citat – det var et eksistentielt grundvilkår, som han praktiserede fra sin tidligste ungdom. Altid alene og under yderst primitive forhold, indtil han i en sen alder blev gift og fik børn.
Han fik gang i billedsalget og ændrede sin ungdoms bohemetilværelse til en disciplineret dagligdag – men eremitten stak for dybt- ægteskabet blev opløst, og han fortsatte sine årelange rejser, fortrinsvis i Middelhavslandene.
William Rosenberg, skuespiller og maler
Politiken 19 maj 2000.
Jeg lærte Valeur at kende omkring 1970. Min kone og jeg besøgte ham ofte i hans gæstfrie hjem i Thy og Tibirkelunde.
Han var elev fra Rostrup Boyesens legendariske tegneskole på Statens Museum for Kunst i 1940ernes begyndelse. Senere var han en flittig elev fra Vilh. Lundstrøms og Olav Rudes malerskoler på Kunstakademiet i København. Samtidig ernærede han sig ved arbejde på det kongelige teater.
Hans lærdom fra akademiet sammen med hans medfødte talent udmøntede han i mange farverige akvareller og malerier, hvorfra han fortsatte en malertradition fra den klassiske modernisme med inspiration fra Karl Isakson og Edward Weie.
Motiverne til sine malerier hentede han i Thy og Tisvilde samt fra sine mange rejser i Nordafrika og Indien.
Jens Peter Groth-Jensen, maler
Mogens Valeur 